Dykkertur til Sharm El Sheikh Egypten.

Tur Referater

I uge 7 ( vinterferien ) Er vi et par stykker som tager til Sharm for at dykke.
Johnnie og jeg selv var afsted for at par år siden, og vi havde nogle fantastiske dyk. Millioner af farvestrålende fisk, koralrev i lange baner, skibsvrag med bla. det verdenskendte Thistelgorm som sank under anden verdenskrig.
Denne gang er planen at vi også kan få arrangeret en dagstur til Dahab, hvor det verdens kendte spot the blue hole ligger.

Som sidst er det indlogering på et all inclusive hotel hos AmiSol, hvor vi kan bo for 6000 kr. pr. snude.
Dykkende koster som følgende: 10 dyk = 2000 kr, Thistelgorm 744 kr. som dækker 6 timers sejltur inkl. mad og drikkevarer på dagen., Dahab koster 520 kr. som dækker transport, mad og drikke.
Der er lidt mindre tillæg for nationalpark-fee, som er fra 50 til 100 kr afhængig af hvilken nationalpark det er.
Samlet for dykning vil således blive ca. 3500 kr. plus minus et par hundrede.
Så prisen vil formentlig ramme 9500. Dette er inkla alt… Mad- drikke- drinks- dykning-free-nitrox. osv.
Vi bor to og to sammen, og ønsker man at bo alene er det ekstratillæg for egen regning.

Skriv eller ring for yderligere info på 23837323 / jensen.flemming(snabelA)gmail.com
(slet snabelA og erstat med @)


Lidt info om dykkerspot på turen.


Sharm el Sheikh er et af de mest populære dykkerrejsemål i Rødehavet. Her er så mange gode dykkemuligheder, at mange kommer igen år efter år.
En del dykkersteder i Rødehavet er på selv erfarne dykkeres verdens-top 10, og nogle af de bedste dive sites i Sharm ligger kun mellem et kvarter og en times sejlads fra havnen.


Dykningen er for alle niveauer. Dog anbefales det at have min Cmas2 eller lign., således at man kan få fuld udbytte af dybderne ned til 30 meter.
Der er normalt 2 dyk/dag og transfer til/fra dykkercentret inkluderet i prisen.

Dykningen ved Sharm el-Sheikh byder på flotte koraller, masser af vrag, varmt klart vand og et godt marineliv. De mange dykkersteder strækker sig fra Ras Mohammed marineparken på spidsen af Sinai halvøen, og videre nordpå op til Tiran Strædet i Aqaba Golfen. Området nyder godt af beliggenheden, og strøm og vind er derfor normalt rolig til moderat.

Dagsturen til det verdensberømte vrag SS Thistlegorm – der sank nær Shaab Ali nordvest for Ras Mohamed.
Dette store fragtskib lå for anker den 6. oktober 1941, da hun blev ramt af bomber fra et tysk bombefly.
Thistlegorm ligger nu på 30m dybde og er en oplevelse du ikke må gå glip af.
Det er næsten et museum af krigsmateriel lastbiler, tremmekasser af rifler, motorcykler, jeeps, fly-vinger, gummistøvler, tankvogne og endda 2 store lokomotiver, der blev slynget ca. 30m op i luften af eksplosionen i 1941 og nu ligger på sandbunden på hver side af vraget.
Her er masser af fotomuligheder og masser af marineliv som store grupper af banner fisk, batfish, trevally, muræner og endda barracudaer.

Herunder er beskrevet udvalgte dykkersteder ved Sharm:

Jackson Reef – fantastisk vægdykning med mangfoldigt marineliv
Jackson reef er det nordligste koralrev i Tiran strædet. Vraget af “Lara” ligger ved den nordlige ende. Der er fantastisk væg dykning langshele revet. Observation af hajer, skildpadder og andre store fisk, er ikke ualmindelige, og du vil finde en enorm mangfoldighed af forskellige koraller, maskeret puffers og banner fisk, klovnefisk, scorpion fisk på dette rev. Du kan være heldig at spotte hammerhajer i hele sommersæsonen.

Thomas Reef – undervandslandskaber fulde af koraller
Mellem Gordon og Woodhouse revene i Tiran strædet ligger Thomas reef. Væggene er dækket med bløde koraller, viftekoraller og farverige fisk. Det er næsten muligt at dykke hele vejen rundt om Thomas reef på et enkelt dyk. Østvæggen har masser af stærke farver, bløde koraller. Vest væggen er mørkere med overhangs og huler. Observation af Trevally og tun i det blå sker hyppigt, og stimer af farvede revfisk holder til tæt på revet.

Ras Umm Sidd – plateau fyldt med fisk
Den sydlige del tilbyder en fantastisk ”skov” af viftekoraller. Plateauet er sprængfyldt med liv og store stimer af rev fisk. Muligheden for større pelagiske fisk findes på hjørnet.