Medlemssiden
Klubblad
Aktivitestsliste
Kontakt
Galleri
Links

  Klubben

Hvem er ”PINGVINERNE”?

Pingvinerne er en masse glade mennesker, som har foranstående til fælles.

De fleste af klubbens medlemmer har rundet den første ungdom, men klubben

spænder over medlemmer fra 12 år og op til den anden side af de 65.

En del medlemmer er ægtefælder eller par – både med og uden børn.

Når vi tager på dykkertur, er der 2 ting vi lægger meget vægt på:

  • Sikkerheden skal være i orden når vi dykker - derfor er bl.a.
    førstehjælpsudstyr fast inventar, når vi tager på tur.

  • At vi hygger os – det betyder at kaffekanden og den hjemmebagte
    kage er lige så vigtig som dykkerflaskerne

Tilholdssted

Klubben har til huse på Baunehøjvej 6B i Slagelse, og det er her vi

mødes, når der er arrangeret klubtur.

Hvem er klubben åben for?

Klubben er åben for alle dykkere, uanset hvilket certifikat du har.

Har du ikke noget certifikat, men har prøvet at dykke på en ferietur,

hjælper vores instruktører dig med glæde, så du også kan få dit eget

certifikat.

Du kan vælge kun at melde dig ind i klubben, mens du tager dit dykkercertifikat,

eller du kan vælge at blive en del af klubben, hvor venskabelige drillerier står

højt på dagsordenen.

Nye medlemmer

Vi vil meget gerne have nye medlemmer til klubben. Derfor har vi

kvalificerede og erfarne instruktører til at hjælpe dig godt i gang med

din karriere som dykker. Instruktørerne arbejder alle på frivillig basis.

Undervisningen foregår på Antvortskov Skole, hvor instruktørerne har

den sidste nye teknologi til rådighed, så de kan give dig den bedst mulige teoriundervisning.

Herefter går turen til svømmehallen, hvor den praktiske del øves.


 

Klubture

Gennem året arrangerer klubben flere ture. Her kan bl.a. nævnes arkæologidykning, vragdykning, strandture og week-endture.

Der er ligeledes tradition for, at mange af klubbens medlemmer (omkring 20 personer de sidste par år) tager på dykkerferie til fjerne himmelstrøg.

Vi har f.eks. været i Mexico på huledykning, Ægypten og beundret det smukke og frodige rev der gemmer sig under den bagende sol og vi har været på Zanzibar og se de store og velbevarede koraller og svømmet med en hvalhaj på 12 m.

På disse ture er det ikke kun dykkere, der deltager – vi har også koner, mænd og børn med, som får mulighed for at snorkle og se på livet i havet.


 

Materiale

- Vi har to både i klubben. En gummibåd som næsten altid er med som en sikkerhed,

hvis der skulle opstå et uheld.

- Vi har også en større båd, som vi bruger, når vi skal sejle dykkere til et

specielt dykkersted.

- I klublokalet står der også en kompressor, hvor medlemmer kan få fyldt luft på

deres dykkerflasker.

- Et komplet sæt førstehjælpsudstyr.

  Seneste Billeder

  Seneste Klubblade